O-løb, musik mm

Stor spænding – første løb i Frankrig i år, og så en sprint i Meyrargues – en middelalder by med slot på toppen af bjerget. (Klik på billedet for stor version):

Jeg prøvede at repetere de vigtige ting ved en sprint – ro på, læs frem og om muligt hele strækket, så du ikke kommer ind i en blindgyde. Til post 2 læste jeg grundigt medens jeg løb det første stykke, om der skulle være hul i muren – men nej, op over toppen og rundt måtte være det hurtigste. Løb udenom til 4, og kunne så vælge vejen på 5-6 i “ro og mag” på asfalten.

Den brune skrænt lige nedenfor 6 viste sig at være en gammel stensætning, men den kunne forceres. 6-7 skulle være taget nede på vejen, det var alt for omstændeligt at løbe på en snoet sti, der gik op og ned. Jeg havde åbenbart ikke sat så meget tid til på 6-7, så det blev til en 1. plads – ud af de 13 der fuldførte. Herlig start –

Christian tog trapperne på 3-4, og har nok sat noget til på det. (Håber han selv skriver lidt her på et tidspunkt).

(klik på kortet for at se stor version):

Det franske natløbs mesterskab (ingen kvalifikationsløb).

Nu havde vi prøvet byen Mayrargues, så natløbet skulle være i skovene – bjergene omkring byen. En del af tiden indtil start gik med at spise ( 3 timer før), og gætte på hvor vi skulle løbe. Det så ud til at målet ville blive det samme som i sprinten tidligere på dagen. (Klik på kortet for stort billede):

Jeg startede forsigtigt ud, og gik pænt i de 2 første poster. Det var stenet og tørt med små stride buske og høj skov i en jævn blanding. Til post 3 fortrød jeg at jeg ikke var gået lige på, idet der i slugten nordpå op mod posten var nange store buske og meget ujævnt, så det tog alt for lang tid at forcere. Resten af banen gik godt, bortset fra at jeg ikke så 11 tallet i det mørke, før jeg var nede ved 12’eren.

Synd at der var hegn på strækkene, og at de ikke stod op hele vejen, så det var lidt slump hvor man kunne passere. Ses på 5-6 at man kunne skære et hjørne af. Ligeledes 7-8, – jeg opdage først at der var et hegn, da jeg var komme ud på den store skovsti, og søgte så mod nord, i forventning om at jeg måtte lidt tilbage mod øst, men det lå ned, der hvor jeg mødte det. Da jeg passerede det vestligeste hjørne var der een der plankede hegnet – sådan sker det vist for ofte. Det rakte til en 2. plads – alt i alt en super dag.

Christian klarede også de 2 første poster godt, og valgte samme vej som jeg – nede i slugten rundt, men røg så forbi slugten mod nord og endte nede ved start, så det var så om at komme tilbage igen.

Løbet i Sisteron var finalen i sprint for Franskmændene, og 3ie løb for os andre. Byen ligger flot på et lille bjerg ud til floden Durance.

– og det lover godt for en spændende sprint, mange små gyder, trapper og niveauforskelle.

Christian løb et forrygende godt løb, og havde ikke eet bom eller fejl – andet end at han havde taget et forkert kort – øv.

Jeg startede med at løbe sur i hvilke dele af citadellet der var tegnet som hvad, det ses tydeligt på de første 2 poster, resten af vejen gik det fint. Garmin er ikke så glad for at være nede i de smalle gyder, så der er en del unøjagtighed på positionen (klik på kortet).

I dag var vejret om muligt (her i slutningen af Oktober) endnu bedre og varmere. Vi var spændte på dagens løb, for nu skulle vi endelig ud i terrænet (bortset fra natløbet).

Dagens lære blev, at man ikke skal tro man kan se stier – de utydelige var nærmest væk, og de andre kunne man stort set kun se, hvis man bevægede sig ud ad dem.

(Klik for større billede:)

Jeg skulle starte først og Christian noget senere.

Jeg nåede i mål så jeg kunne tage dette billede af christians mål-sprint:

– han er flyvende.

Mit løb var ikke så godt i starten, som omtalt tog det lidt tid at lære at stierne ikke kunne ses, og at man bevæger sig langsomt i det Maki-agtige terræn. Jeg kom forst ind på kort og terræn ved post 6.

(Klik for større billede):

Den næsten lineal lige nord – syd-gående sti mellem post 1 og 2 lige før 2, så jeg ikke selvom jeg sænkede farten og holdt øje. Jeg var så usikker på hvor jeg var, og valgte den gale retning – afstanden var rimelig godt bedømt.

Til 4 blev jeg igen usikker på om jeg havde fulgt en sti, og senere hvor langt mod vest jeg var kommet. Christian endte nede på marken 300 meter ønø for 4 eren.