Christian, Ronnie og jeg var optimistiske før løbet, vi havde været på niveau med de bedste i klassen ved løb tidligere på sæsonen, og vores form var god.
Jeg skulle løbe 1. tur, og fik varmet fornuftigt op, startet Garmin, og var klar med god koncentration.
1ste stræk var let, og med et godt langt stykke på sti først, så der kunne blive læst kort.
(Nøjagtigheden varierer meget, jeg har kun parallelforskudt og skaleret – “i hver sin ende” af banen)
Gaflingen ligger spredt, og jeg blev noget skuffet, da jeg blev “sat” på vej til post 1. Efter at have forladt stien og løbet op til toppen af stigningen ser jeg at de andre i toget klipper posten ved stenen, medens jeg skal 100m meter længere ned ad bakken. Dog er John Tripax med, og vi kan prøve at holde tempoet.
Post 2 og 3 går godt, og jeg ser flere af de andre i klassen, post 4 og 5 går også godt, og jeg har på fornemmelsen at jeg ligger godt nok.
Post 6 giver problemer den lille udløber ser meget større ud og snyder mig og John, der komme til og lader sig lokke til at søge der. Jeg må tilbage og læse mig ind. Der går vel 2 minutter – (jeg må lige se på Garmin.)
Jeg tager 7 forsigtigt, og det er nok ikke langsomt på den måde. 9 – 12 går fint, og tror at jeg ikke er ret langt efter.
Men 13 er en lusket post, og der er mere uoverskueligt end jeg havde troet, så der går 1 minut – (tjekker med Garmin.)
Christian løber et kanon løb, og forbedrer min 4. plads til en 2. (Håber han snart finder ind og skriver her).
Ronnie løber op til sit bedste og er forrest ved publikum posten, men han må også lidt rundt for at finde 13en – kontrolnummer 75. Og Janne Brunstedt kommer op og går lige 22 sekunder foran i mål. Så sølvdrengene fik sølv igen, og det var vi ret glade for, selv om det lugtede af guld i 10 minutters tid (Ronnie skriver også, når han har overstået travlheden med Sveriges samlingen).
