Læs om Hector Borlioz’ “Symphonie fantastique”:

Wikipedia med grundig gennemgang på engelsk: HER

På DR’s hjmmeside skriver Claus Larsen bl. a.:

Under indflydelse af opium
I 1830, tre år efter Beethovens død, blev verden vidne til endnu en meget stor symfoni og det mest kendte værk fra den dengang 28-årige Hector Berlioz.

Hvis Beethoven blev en slags opfinder af den storladne romantiske musik, så er Hector Berlioz’ ungdomsværk et godt eksempel på, hvor storladent det kan blive.
Den slags kan næsten også kun skrives på en baggrund – den ufattelige store forelskelse. Pigen hed Harriet Smithson og symfonien fik undertitlen “En episode i en kunstners liv”.

Symfonien er et stykke programmusik, altså musik, der er skrevet for at efterligne verden i lyd og fremprovokere billeder hos lytteren. Og det bliver i særdeleshed interessant, da helten i symfonien, den forelskede kunstner, forgifter sig med opium.

Og som det bør og hør i fransk kunst fra de dage, så var Berlioz også påvirket er opium, hvor Leonard Bernstein mange år senere kaldte symfonien verdens første stykke psykadeliske musik. Og dem har der været et par stykker af siden.

Hvad skete der så med pigen. Irske Harriet var skuespiller og var i Paris i 1827 for at spille Ofelia i Hamlet. Berlioz blev straks forelskede og skrev et utal af kærestebrev, hvoraf mange forblev ubesvaret. Derpå skrev han symfonien.

Til premieren i 1830 i Paris var musen ikke tilstede, men i 1832 hørte Harriet selv værket og fandt ud af, at hun var inspirationen. Den slags kan man naturligvis ikke står for, hvorfor de til sidste mødtes og blev gift i 1833. Godt gået, Hector.