I dag var vejret om muligt (her i slutningen af Oktober) endnu bedre og varmere. Vi var spændte på dagens løb, for nu skulle vi endelig ud i terrænet (bortset fra natløbet).
Dagens lære blev, at man ikke skal tro man kan se stier – de utydelige var nærmest væk, og de andre kunne man stort set kun se, hvis man bevægede sig ud ad dem.
(Klik for større billede:)
Jeg skulle starte først og Christian noget senere.
Jeg nåede i mål så jeg kunne tage dette billede af christians mål-sprint:
– han er flyvende.
Mit løb var ikke så godt i starten, som omtalt tog det lidt tid at lære at stierne ikke kunne ses, og at man bevæger sig langsomt i det Maki-agtige terræn. Jeg kom forst ind på kort og terræn ved post 6.
(Klik for større billede):
Den næsten lineal lige nord – syd-gående sti mellem post 1 og 2 lige før 2, så jeg ikke selvom jeg sænkede farten og holdt øje. Jeg var så usikker på hvor jeg var, og valgte den gale retning – afstanden var rimelig godt bedømt.
Til 4 blev jeg igen usikker på om jeg havde fulgt en sti, og senere hvor langt mod vest jeg var kommet. Christian endte nede på marken 300 meter ønø for 4 eren.
